Intermezzo: Drømmen der bliver glemt

Jeg sover næsten nu. Stilheden omgiver mit sind og min krop. Alle spændinger, alle nervøse trækninger fortrænges langsomt. Mine tunge skuldre kan hvile. Hjertet slår lige nok til at holdes i gang. Det er det eneste som minder mig om, jeg stadig er i live og jeg trækker vejret. Som en sæbeboble der springes, forsvinder min sidste tanke. Jeg er fyldes med tomhed. Klar, kølig intethed. Jeg falder bagover, som om gulvet kun falder i den ene ende, der hvor mit hoved er. Min krop vil ikke give op og giver et spjæt, en sidste dødskrampe. Drømmen er bøddel. Ubarmhjertigt men smertefrit befrier den mit sind fra mit kød. Intet behov, ingen nødvendighed. Tanken er ren og uanfægtet. Jeg svæver. Mit fysiske fængsel er opløst. Jeg er ingenting men kan nu være overalt. Her mellem drømmen og virkeligheden, her skal jeg dø. Dette bliver mit sidste hvilested.

Min hjerne tager nu fat i mig. Den fastholder mig til det fysiske og minder mig om, at jeg kan føle, mærke og se. Jeg svæver over sengen. Tyngdekraften er ophævet men jeg mærker varmen på min hud og fugten i natteluften. Tyngdekraften må have glemt mig. Jeg tør ikke bevæge mig for meget, det kan være den opdager mig. Loftet over mig, er gennemsigtigt og stjernerne skinner klart og smukt. De hiver mig tættere på himlen. Min ryg varmes nu, mere end før. Jeg mærker en kvindes bløde bryster presset blidt mod mig. Hendes arme heler mine jordiske sår og suger smerten ud af mine årer. Jeg græder nu. Det er så hårdt at være virkelig og så let at være her. Kærligheden er nu hel igen og den gennemstrømmer mig. Min drømmekvinde, min engel. Desværre er hun glemt i morgen.

Kapitel 3: Satans skribleri

Hvor er kærligheden? Der var en gang, hvor jeg læste en bog. Det var egentlig en pdf, er det så en bog? Eller er det kommunikationsformen? Hvor er der mange ting som man antager uden at vide det. Selvfølgelig ved jeg, hvad en bog er og når jeg siger at, jeg har læst en bog - så fatter de fleste hvad jeg mener. Men hvis det skal være rigtigt så er det vel en pdf af en bog. Jeg har total skiftet fokus på et tidspunkt siden da. Jeg læste engang en bog om kvinder. Nej, okay, det var en bog om kemien mellem mand og kvinde. Hvis det også skal være rigtigt, så var det en bog om at score. Hvad er det med det ord? - Det lyder bare så fladt og misbrugt. Nu skal jeg ud score. Det kommer vel fra det engelske score , hvilket må betyde, noget med at vinde. Hvor er det danske ord? Jeg forsøger, virkelig at bruge danske ord. Det er svært. Man kan vel blive god til dansk, hvis man forsøger. Jeg har trods alt en fordel, vil jeg mene. Helt uden at dømme, så er der mange der dårlig til dansk, også danskerne og dårlige til dansk. Kan man egentlig sige noget, der ikke dømmende og hvis ja, ville det så egentlig ikke være uinteressant. Jeg forsøger, at have en stor kærlighed til mig selv. Jeg ved ikke, hvor meget jeg elsker mig selv. Eller om det har noget at, gøre med hvor glad jeg er for mig selv. Jeg er ikke altid lige glad for mig selv eller stolt af mig selv. Det betyder ikke, at jeg så er ked af mig selv eller skammer mig. Det er faktisk lidt en gråzone. Er det selvindsigt eller mangel på samme? Det er sku' alligevel morsomt, at i mit forsøg på at stave selvindsigt kommer selveste Dailai Lama med en advarsel om selvindsigt. Google docs mener stadig, jeg staver selvindsigt forkert. Fat det nu, det er i ét ord. Har jeg for meget selvindsigt? Er det skyld i manglende selvtillid. Hvis man ved alt om sig selv, ved man det dårlige om sig selv. Jeg ser kun det dårlige. Det skær i øjnene. Nu læste jeg så, hvad han mener. Vi lider gør vi! Det er da også rigtigt. Lidelsen, den var helt glemt. Jeg overspiste igen i aften og fik cola til maden og nu lider jeg. Lidelse... jeg troede kun, at Jesus oplevede lidelse. Han led, men han var ikke ond. Satan er led. Hvis jeg fortsætter med at skrive lidelse, så begynder jeg snart at få rynker i panden. Jeg har lige set omtrent 7 timers krig og ødelæggelse. Anden verdenskrig i stille havet. USA og Japan ødelægger hinanden. Krig er forfærdeligt og jeg har ingen anelse om hvad fanden det er. Men jeg går ud fra, at der er lidelse. Det er sikkert også blod og bomber. Hvis jeg absolut skal have en mening om krig, og det er der noget der tyder på, så er det ikke noget jeg skal prøve. Det er egentligt lidt morsomt. Man skal have en mening om krig. Så igen, tendensen er lidt at, man skal have en mening om alt. Jeg kan lige prøve at remse nogle ting op som jeg ikke har en mening omkring. Det er svært. Det var da lige godt utroligt. Jeg forsøgte, men der er utroligt svært for mig ikke at have en mening om det. Er jeg virkelig blevet programmeret til at forsøge at have en mening om alt? - Jeg må hellere øve mig lidt mere i ikke at have en mening. Jeg vil nok vove at påstå, at det, ikke at have en mening - ikke er ensbetydende med at være ligeglad. Ikke altid. 

Det virker lidt, som om at jeg starter med en konstatering og konkluderer til sidst med et spørgsmål. Hvor efter jeg hurtigt kommer med en ny konstatering. Er det godt eller skidt? Burde jeg ikke have startet med et spørgsmål? Man skulle jo nødig konkludere det forkerte, så det er mere sikkert at slutte med et spørgsmål. Ha ! Der er kom der endelig konstatering til sidst. 

Det var det kærlighed vi kom fra. Okay, hvis hele verden blev tilbudt en pille som gjorde at vi alle følte kærlighed hele tiden, ville vi så tage den? Hvis alle tog den, ville vi alle jo blive lige glade, måske endda ligeglade. Så længe jeg kan få gåsehud, så er jeg knap så bange. Tak til " Lad det være" af John og Poul. Nuvel, det kommer faktisk meget tæt på "okay". Nuvel, og lad det nu være. 

Kapitel 2: I seng med fjenden

Den blanke side er sku for fed. Jeg har aldrig før mødt en kvinde som så porno. Det jeg går og undrer mig mest over, er hvad pigebarnet så kan lide af porno. Pige sammen med mand, pige sammen med pige, mand sammen med mand. Jeg har set bøsseporno. Det var hverken forstyrrende eller ophidsende.

 Jeg havde hed humping med en smuk pige i en drøm. Hun har bløde kvindelige former og store bryster og faste lår. Hun ridder løs oven på mig. Jeg er lige ved at komme og indtil videre, har jeg kun kigget på hendes lækre krop. Jeg ser op og der er min bøsseven. Hans hoved, på en kvindes virkelig hotte krop. Der er, selv for mig, lidt at tænke over. Fuck man, kunne jeg da bare tænde på mænd. Men jeg kan lide den varme fisse. Forståeligt nok. Spørgsmålet er så, hvad jeg gør da jeg opdager det. Bliver jeg glad eller ked af det. Bliver jeg ophidset eller frastødt af mandehovedet med skægstubbene?

Jeg drømmer også tit at jeg flyver. Nok nærmere svæver. At kneppe mens jeg svæver, det er en dejlig tanke. Det er jeg sikker på jeg har drømt, jeg kan bare ikke huske det. Jeg er rædselsslagen for få en baby. Derfor tager jeg det irriterende gummi på. Jeg har tre forskellige kondomer. Det ene kan jeg få på, det andet kan hun kun få på og det sidste kan ingen af os få på. Jeg bruger kun én af disse kondomer lige nu.

Hvis man efter tre timers sex, ikke selv er kommet endnu, er der så noget galt?

Pigen uden ord støder voldsomt ind i manden der skriver ord på sin pik, hvis ikke der er plads på papiret. Jeg finder på, at sige ting når jeg er midt i sex. Det er ikke bare for at sige noget. Jeg synes selv, at det passer meget godt de ting jeg siger, når jeg har sex.

Når ens røv lugter af fisse, så har man gjort det godt. Det var en tanke – det sagde jeg ikke imens jeg havde sex.

 Folk er ikke ærlige nok. Jeg er ikke ærlig nok. Jeg har forsøgt at være ærlig i et stykke tid. Problemet med at være ærlig er, at folk bliver skide sure. Jeg nægter at tro, at andre mennesker ikke tænker nøjagtig de samme tanker. Det er først når de bliver sagt, at de bliver betydelige. Hvor meget siger man egentlig af de ting man tænker.  Det kan fandme ikke være mange procent. Det er så fascinerende, at møde folk der er blevet så gamle, at de ikke kan skelne mellem de ting de siger og de ting de tænker. Uden filter. Der bliver sagt en tankestrøm. De fleste gange vil det ikke give mening. Hvad er så det der gør, at der er nogle tanker som vi ikke kan holde ud at holde for at selv?

Betagende kvinder er dem som siger det hele, uden at sige noget. Så kommer jeg nemlig i tvivl, om det er det, hun i virkeligheden siger. Så bliver jeg nysgerrig. Hvor mange spørgsmål stiller jeg ikke til hende oppe i mit eget hoved, som jeg så selv svarer på, for hende. Måske kommer jeg til at fortryde, at jeg ikke fik sagt disse spørgsmål. Måske kommer jeg til, at fortryde de spørgsmål jeg sagde højt.

Hvis jeg svarer forkert, på hendes vegne – så ender det sku med, at jeg går i seng med den forkerte.

Kapitel 1: Det skal kneppes væk

Fucking singleliv. Jeg hader bare ordet. Single. Jeg er fanme ikke single. Jeg nægter bare at krybe ned på det plan. Der er så mange negative ting hæftet på ordet 'single'. Nu skriver jeg bare et eller andet for at få din opmærksomhed. Jeg elsker bare at høre folk sige ordene, ’ jeg er også for god af mig’. Hvor er jeg glad for ikke, at føle mig for god eller for sød længere. Min veninde sagde til mig, at jeg skulle passe på, ikke at blive en idiot. Det er nu ment på en god måde, ved jeg. Jeg kunne ikke andet end at spørge hende om hun troede at, jeg ville blive en idiot? Årsagen til hun spurgte mig er, at jeg fortalte hende at jeg ville sætte alt ind på at finde den perfekte kvinde til mig selv. I den søgen måtte jeg desværre, og det er selvfølgelig imod min vilje, have sex med en masse ufuldstændige, knap så perfekte og måske endda, næsten perfekte kvinder.  Jeg skal nok lade være med at give point. Jeg vil bestræbe mig på at være mere nuanceret. Jeg kaster mig hovedkulds ud i det og håber ikke, at jeg rammer jorden alt for hårdt. Jeg er ikke idiot.

Hun vil ikke kaldes ’skat’. Det kalder hendes mor hende. Så det gør jeg ikke. Det var sku også et uheld at kalde hende ’skat’. Det er for tidligt. Hun har ikke fortjent at blive kaldt ’skat’. Hun er nu fascinerende glad og strålende. Jeg tager mig selv i at bide min ekskærestes navn over inden jeg får sagt det. Jeg håber ikke, hun har opdaget hvad jeg egentlig næsten siger nogle gange. Så er det alligevel bedre, at hun tror, jeg er lidt skør og siger mærkelige ting nogle gange. Jeg bider mig selv på indersiden af læben når jeg bliver nervøs og urolig. Det er nøjagtigt det jeg sidder og gør lige nu. Det skal siges, at jeg ikke synes jeg er perfekt. Det var sikkert også det hun tænkte da hun så min behårede manke omkring min pik. Jeg havde seriøst ikke regnet med at hun ville kaste sig over mig. Men jeg tog fejl.

Jeg er såret og bange for at være alene. Det føles som om vi har været sammen for altid og pludselig er det forbi. Jeg er jaloux på hendes nye bekendtskaber men ved samtidig at jeg ikke vil kunne være glad sammen med hende. Det er vildt underligt. Jeg kan ikke lide at give slip.

Min mors kæreste sagde engang til mig, da jeg tidligere havde kærestesorg, at det skal kneppes væk. Når han var blevet såret, gik han i seng med alle de kvinder som han kunne komme i nærheden af. Han var nærmest ligeglad hvem det var. Efter 10-15 kvinder, så havde han fuldstændig glemt den kvinde som havde såret ham, mente han. Jeg har knap nok været sammen med så mange kvinder. Det lyder lidt uoverskueligt, så jeg har bare tænkt mig at tage dem en ad gangen.

Hun blev altså min debut. Dejlig pige med overdådig sexlyst men jeg føler mig stadig tom inden i. Jeg tror ikke, at sex alene kan hele mine sår.

Hun sagde, at det var typisk mig, at opsummere og konkludere. Jeg håber, at man får følelsen af, at dette er min tankestrøm og ikke den revurderede, konkluderede sandhed der står skrevet. Hun er mere til cultshakere og lige nu er jeg mere til rødvin. Jeg har elsket cultshakere men det må være skæbnes fucking dårlige ironi. Far er ikke vred, far er tosset. Ej, så galt er det ikke men nogle gange får jeg bare lyst til at fucke tingende lidt op. Kender du det?

Sangen jeg hørte mens jeg skrev: http://listen.grooveshark.com/#/s/Bubbly+solo+acoustic+/1SgJfw

Billede: Levan Mindiashvili

Prolog: At trække vejret under vand

Under
Alting forandret. Jeg hiver stadig efter vejret. Det er svært at ånde under vand. Jeg er ved at lære det, men af gammel vane, søger jeg febrilsk mod overfladen. Jeg kan nu egentlig godt lide at være under vand. Det er trygt og varmt og vandet er som et behageligt tæppe der strækker sig hen om min krop. Jeg er nysgerrig og jeg er ikke alene. Sigtbarheden er ringere end på overfladen men hvis jeg holder mig i nærheden af den, kan jeg stadig se mig omkring. Men mere og mere nyder jeg mit haltende syn idet mine andre sanser skærpes. Jeg lever. Det er så uvirkeligt, at kunne ånde under vand. Jeg er tilfredsstillet igen, i alle mine behov. Alligevel drives jeg af en kraft, som overvælder mig i svage øjeblikke. Det der engang var, kan vel stadig genopstå. Livet på overfladen, er ikke den samme som før. Engang kunne man trække vejret uden skam og mættes og føle sig oplivet. Overgangen var ikke nem. Ilten i årene forsvandt langsomt idet mine lunger ikke længere kunne optage den. Min krop svækkedes, gik i forfald. Langsomt accepterede jeg min skæbne, men håbet styrkedes en gang imellem, da man bare fik en lille portion ilt optaget i lungerne. Det som tidligere havde givet mig liv, uddøde. Jeg kan ikke vende tilbage.

Jeg kan ånde i vandet nu… men det bliver aldrig det samme som at trække vejret.

Over
Det gør ondt at trække vejret nu, men jeg kan ikke lade være. Det holder mig jo i live. Håbet om, at det nok skal blive det samme, smager så sødt og det lindre smerten. Vandet frister mig og nysgerrigheden om livet nedenunder - beroliger mig. Vandet er roligt og afbalanceret og fyldigt. Intet synes at kunne slå det ud. Der er liv nedenunder og det trives. Men jeg kan da ikke. Altså ånde under vand. Jeg står helt stille nu. Smerten er nu gennemstrømmende og konstant. Jeg accepterer min mangel på ilt og mister mig selv. Det bliver alligevel ikke bedre. Jeg mindes den tid hvor min krop var fuld af kræft og mine årer var iltet. Hvert eneste åndedrag var så livgivende og kom så let. Jeg tog det for givet. Nu er der ingen ilt. Min krop giver langsomt op. Min udbrændte muskler giver slip og jeg falder tungt mod afgrunden. Dybet suger mig til sig og overvælder mig. Tyngdekraften er blevet for stærk. Jeg lukker mine øjne nu. Jeg rammer vandet og omfavnes af vægtløshed. Vandet trænger ind i mine lunger og fylder dem op. Der er helt stille nu. Mit hjerte er holdt op med at slå og det er nok for det bedste. Jeg kan jo alligevel ikke trække vejret, længere.

Men hjertet slog igen nu.. på trods af det.